Som det framkommer av bestemmelsene om medisinalberetningenes form og innhold, var det et rikholdig felt legene skulle berette om. De skulle selvsagt rapportere om de medisinske forholdene i sitt distrikt; hvilke sykdommer som befolkningen hadde vært rammet av og hvordan helsetilstanden var. Beretningene inneholder derfor en del medisinsk fagspråk, med latinske sykdomsnavn, men ofte med den norske betegnelsen i tillegg. Medisinalberetningene inneholder også sosialhistoriske emner av mer allmenn karakter, som f. eks. hygiene, boligforhold, kosthold, drukkenskap og fattigstell. Til og med meteorologiske observasjoner kan forekomme i beretningene, selv om dette riktignok ikke er så ofte. Beretningene fra ca. 1890 – 1920 kan i tillegg inneholde opplysninger om de nye sosiale og politiske bevegelser som vokste fram på denne tida, som for eksempel avholdsbevegelsen, og da gjerne med legens egen oppfatning av dette.  

Det var ikke bare disriktslegene og landfysikusene som var pålagt å sende inn årlige beretninger, men også brigadeleger, fengselsleger osv. Deres beretninger kan således gi opplysninger om sunnhetstilstanden i andre miljøer enn ”normalbefolkningen”. Fra Nordlands Amt inneholder beretningene for eksempel opplysninger om de hygieniske forholdene under Lofotfisket, og beretningene fra Vestlandet forteller om forholdene under de store sildefiskeriene som fant sted i visse perioder.

Medisinalberetningene kan også brukes som kilde til å belyse tidligere tiders holdninger til ulike helseforhold. De eldste beretningene stammer fra tida før bakteriologiens gjennombrudd, og dette gjenspeiles i legenes oppfatning av hvordan sykdommer oppstod og spredtes videre.1800-tallet er også en epoke da den offentlige medisinen begynner å ekspandere i et miljø der folkemedisinen så å si har vær enerådende. Medisinalberetningene kan derfor gi eksempler på brytninger mellom skolemedisin og tradisjonell folkemedisin. Kvaksalveri var da også et av de faste punktene legene skulle rapportere om. Beretningene, sett over tid, kan belyse hvordan medisinen som fag utviklet seg og den økende profesjonaliseringen av legeyrket.  

Medisinalberetningene varierer selvsagt noe i innhold og fyldighet. Det var individuelle forskjeller mellom de enkelte leger om hvor rikholdig de skrev. Noen skrev nokså punktvis og skjematisk, mens andre hadde en mer fyldig prosastil på sine beretninger. Beretningene er trolig basert på legenes opptegnelser i løpet av året, og derfor avhengig av hvor nøyaktig dette var gjort. Jo fyldigere beretningen er, jo større mulighet vil det sannsynligvis være for at legen også beskriver temaer som levekår og sosiale forhold, i tillegg til de rent medisinske. Det er da også størst sjanse for at legens holdninger og personlige betraktninger kommer til syne. Det synes å være de eldste beretningene som varierer mest i form og innhold. Seinere følger beretningene mer den samme ”malen”, i tråd med myndighetenes krav slik de framkommer i de utstedte skriv og forordninger.

Nedenfor følger et eksempel på en medisinalberetning fra Vestfold, nærmere bestemt Jarlsberg Fogderi. Det var landfysikus Frederik Severin Lorentzen, som holdt til i Tønsberg, som har sendt inn sin beretning for året 1836 til Medisinalkontoret som på den tida var underlagt Kirkedepartementet. Lorentzen var født i København 20. aug. 1794. Han fikk stillingen som landfysikus i Jarlsberg i 1824, etter først å ha vært fysikus i Flekkefjord. Lorentzen døde 22. sept. 1872.  

Landfysikus Lorentzens beretning inneholder mange av de emnene som myndighetene hadde fastsatt i sine mange forordninger, slik som for eksempel epidemier, vaksinasjoner, inspeksjon av apotek, rapporter fra badeanstalter, rettsmedisinske undersøkelser, kvaksalveri, samt hvilke autoriserte leger og jordmødre som var i virksomhet i distriktet. Beretningen er transkribert og gjengitt i sin helhet, med unntak av Lorentzens oppramsing av alle navnene på hjelpevaccinatører og jordmødre.

--------------------------------

Indberetning om Medicinalvæsenets Tilstand i Jarlsberg Fogderie, overeenstemmende med Circulairet af 23. Aug. 1830.

Sundheds-Tilstanden i Jarlsberg Fogderie staaer i Aaret 1836 aldeles ikke tilbage for det foregaaende Aar. De Lyn af epidemiske Sygdomme, som nogle Gange fremblinkede, forsvandt fast lige saa hastigen som de lod sig tilsyne og efterlod ikkun faae, om endog smertelige Erindringer.

I Maanederne Juni og Juli viste sig en epidemisk Nervefeber på Gaarden Tveten i Sem Sogn, som angreb Opsidderen Søren Pedersen, der maatte bukke under for Sygdommen, hans Kone og deres 4 Børn, som dog reconvalescerede, samt på Gaarden Bagstervold i Waale, hvor Gaardmand Gullick Andersen, hans Kone og dere 6 Børn angribes; men skjøndt Sygdommen baade var haard og langvarig, fik de dog alle deres Helbred igjen – og hermed ophørte en Epidemie, de efter den Maade, den begyndte paa, syntes at ville blive almindelig udbrendt.  I Marti og April forekom flere Tilfælde af Scarlatina på Nøtterøe, som bleve farlige, naar de ringeagtedes og som endemisk maa betragtes en febris intermittlus, som i April angreb 5 Børn af een Familie i et Huus i Forstaden til Tønsberg, i hvilket Huus, denne Sygdom tilforn har vist seg flere gange, og skjønt det ikke synes udsat for noget Sump-miasma, ligger det dog ved foden av Slotsbjerget, hvor Vindens magt ikke formaae behørigen at befrie Luften for den fra Bjerget Vaar og Høsts nedstrømmede Fugtighed. I Aarets sidste Maaneder indtraf 6 Tilfælde at catarrhalsk-…..  Feber i Tønsberg; blant disse en 20 aarig Tjenestepige som søgte reconvalescerende efter 3 Maaneders Sygeleje, trods den omhyggeligste Pleje. Smertelige

Erindringer har en Epidemie af Strubehoste, angina polypota, efterladt sig, som i Januar Maaned infandt sig i Holmestrand, da den i kort Tid berøvede en Familie alle deres 4 Børn. Af og til har også Kighoste, som begyndte i 1835, vist sig paa flere Steder i Districtet, dog uden at være ondartet. Foruden disse Sygdomme fortjener ingen at omtales med Undtagelse af, at i Mai Maaned forekom usædvanlig mange Øjenbetændelser, især scruphuløse, under en langvarig skarp Nordenvind.

Børnekopper har ikke vist sig, Fnat, Ringorme og andre ondartede Hudsygdomme er sjeldne og veneriske Tilfælde forekomme ikke ofte, uagtet Districtet har en udstrakt Søkyst, som beboes af mange Søfarende. Derimod ere gamle Rodsaar på Benene temmelig hyppige, og 20 Tilfælde af dette slags have i Aarets Løb været behandlet paa Sygehuset og udgiort 5/19 af det hele Antal af Syge. De fleste af disse Saar underholdes af en Cachexie, som især skyldes en uordentlig Levemaade og Mangel på gode Levnetsmidler, gode Boliger o.s.v., de findes derfor hyppigst hos Betlere og Lægdslemmer, deres Helbredelse udkrever almindeligvis et langt Ophold i Sygehuset og de ere meget tilbøyelige til at vedvare.

Der er ingen Grund til at andtage, at Veirlaget har virket ufordelagtigt paa Sundheds-Tilstanden, uagtet den seene kalde Sommer og vaade Høst synet at kunne give Formodning om det Modsatte; dog maa bemærkes, at den i Mai Maaned herskende langvarige og skarpe Nordenvind tydligen frembragte de da i usædvanligt brutal forekommende Øjenbetændelser.

Af Sygehuse have ikkun Fogderiets Sygehus i Tønsberg, om hvis Virksomhed vedlagte Sygeliste vil give fysical Oplysning, i det nemlig 76 Personer i Aarets Løb have benyttet denne Syge-Anstalt, nemlig 9 Veneriske, 32 Radesyge, 20 med Rodsaar paa Benene, 2 med Kræft, 3 med scrophuløse Saar, 4 med Fnat, 1 med Skurv, og 1 med Hoftebetændelse (coxalgie) af disse ere 61 helbredede, 1 udgaaet som uhelbredet og 1 død af en meget udbredt Caries i Pandebenet, samt 13 tilbage ved Aarets Slutning.

Antallet af dødfødte Børn kan ikke angives, da Listerne herover endnu ikke ere indkomne.

Af Badeindberetninger haves ingen offentlige; derimod gives enkelte private for Søebad, saasom: ved Holmestrand, ved Marine Etablissementet Horten og ved gaarden Næhs ved Tønsberg; ligesaaledes haves Apparater til Skindødes Redning.

Antallet af Vaccinerede kan ikke angives, da Fortegnelser over disse ikkun ere indløbne fra Hjelpevaccinatørerne Olsen, som i Anneboe har vaccineret 41 Børn, Rus i Hof 52, Nielsen i Stokke 71 og Olsen i Nøtterøe 65. Hjelpevaccinatører ere ……. (her ramser Lorentzen opp alle hjelpevaccinatørene i distriktet)

I Apotheket i Holmestrand er Visitasjon afholdt 14. Decbr. og i Apotheket i Tønsberg 21de. Begge Apotheker ere befundne forsynede med et passende Forraad af gode Medicinalvarer.

Af autoriserede Læger som fortiden her i Districtet 2de, nemlig Corpslæge Weidemann i Holmestrand og Examinatus medicinæ Krabbe i Svelvigen.

Af examinerede Jordemødre haves: ……. (her ramser Lorentzen opp alle jordmødre i distriktet). Der mangler saaledes examinerede Jordemødre i Strømen ved Svelvigen, i Botne, i Hof og i Anneboe.

Af legale Obductioner ere 3de afholdte, hvoraf 1 angik Liget af en Mandsperson, som fandtes formodentligen ihjelfrossen, 2de af Børn, hvoraf 1 fandtes qvalt i Sengen hos moderen og 1 var født i Dølgsmaal og dræbt. Af legale undersøkelser ere 4 forekomne: 1 til Oplysning, om et Fruentimmer nyeligen havde født, 1 for at bestemme, om en Piges Helbred tillod, at hun utstod Straf af 10 Dage paa Vand og Brød, 1 forat vise Graden af en ved voldsomt Ørenfald tilføjet Beskadigelse og endligen 1 for at undersøge en under Justitiens Tiltale værende Persons Sinds-Tilstand.

I Anledning af Qvaksalverie ere ingen Klage inkomne.

Tønsberg 24. Jan. 1837

Lorentzen

Landphysicus